Økonomi og databehandling for ledere

Kursusinformation
På kurset lærer du at anvende budgettet som styrings- og ledelsesværktøj og formidle budgettet til andre. Du får kendskab til forskellige budgetter og viden om samspil mellem regnskab og budget i virksomhedens økonomi.
Hold
24-10-2022
Økonomi specialisering for ledere
Niels Brock kursusafdeling H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V
4 dage Daghold

Praktiske oplysninger

  • Min. gebyr for afmelding: kr. 1500 - gælder for kurser med varighed op til 37 timer
  • Max. gebyr for afmelding: kr. 2500 - gælder for kurser med varighed over 37 timer
  • Min. gebyr for udeblivelse: kr. 2500 – gælder for kurser med varighed op til 37 timer
  • Max. gebyr for udeblivelse: kr. 3500 – gælder for kurser med varighed over 37 timer
Overdrages kursuspladsen til en anden medarbejder, bortfalder gebyret.
Uddannelsesbeviset giver mulighed for at varetage jobfunktioner i virksomheder/organisationer, som beskæftiger faglærte og/eller ufaglærte medarbejdere inden for det jobområde, arbejdsmarkedsuddannelsen retter sig imod, og som er beskrevet i uddannelsens centralt godkendte handlingsorienterede mål. Personer, som har dette uddannelsesbevis, har på en række områder mulighed for at få beviset anerkendt ved optagelse på en erhvervsuddannelse (merit). I bekendtgørelsen for erhvervsuddannelserne findes der nærmere bestemmelser om merit.
For kursusdeltagere i AMU-målgruppen er der mulighed for at arbejdspladsen kan få kr. 893,- pr. dag/fuldtidsansat i løntabsgodtgørelse.

Du kan læse mere om Løntabsgodtgørelse her
Alle kurser på Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) afsluttes med en obligatorisk prøve på kursets sidste dag. Du kan læse om prøver og regler her
For deltagere som tilhører AMU-målgruppen ydes tilskud til uddannelsen.

AMU målgruppen er defineret ved uddannelse svarende til  DUN-niveau 1-4. Du kan tjekke hvilket niveau din uddannelse svarer til her.

Er din uddannelse på DUN-niveau 5 eller højere, er du ikke i AMU-målgruppen, og du skal derfor betale fuld pris.

Er du ledig?
Niels Brock udbyder også AMU kurser til ledige. Hvis du vil tilmeldes, skal du udfylde en særlig blanket kaldet AR237, som automatisk bliver sendt til dig, når du tilmelder dig et jobrettet kursus for ledige. Den udfyldte formular sender du til din A-kasse, som sender den videre til Niels Brock, når de har behandlet sagen. Er du ikke medlem af en A-kasse skal du sende den til dit jobcenter.
 
Du er ikke endelig tilmeldt før Niels Brocks kursusafdeling har modtaget en underskrevet AR237 formular fra din A-kasse eller en såkaldt købsaftale fra dit jobcenter.
Daglig undervisning i tiden 08.10-15.30. Visse dage kan være helt undervisningsfri. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i tider inden for kursusperioden, fagenes rækkefølge, samt ændringer af lovmæssig art.
Info om kursus

Målgruppe: Kurset retter sig mod AMU-målgruppens ledere. Det vil sige ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende budgettet som ledelsesværktøj, kende forskel på de forskellige budgettyper inden for eget arbejdsområde og formidle relevant budgetinformation til medarbejdere og andre interessenter. Deltageren har fået en forståelse for sammenhængen mellem budgettet og det faktiske regnskab, virksomhedens økonomi og forretningsudvikling. Deltageren kan på et operativt niveau anvende budgettet som et styringsredskab i sit ansvarsområde.
Deltageren kan læse og finde relevante oplysninger i et årsregnskab og bruge disse i sine operationelle beslutninger. Deltageren kan formidle relevante dele af årsregnskabet til medarbejdere og andre interessenter.
Deltageren kan opstille og anvende relevante nøgletal og KPI’er på grundlag af oplysninger i et årsregnskab og anden intern tilgængelig data.
Deltageren kan ved forståelsen af nøgletallene anvende disse til en bedre forståelse for virksomhedens økonomi og til at arbejde med forretningsudvikling og performancestyring på et operationelt niveau.
Deltageren kan formidle relevante nøgletal og data som styringsredskab til medarbejdere, ledelse og andre interessenter.

Fagnummer: 49446 Økonomi og databehandling for ledere Varighed 4 dage AMU-pris: DKK 512,00 Uden for målgruppe: DKK 2.206,60